Vilkår for tjenesteydelser

Versuni Nederland B.V. og dets associerede selskaber ("vi" eller "vores") tilbyder i) vores websteder ("webstederne"), ii) tjenester, der er tilgængelige via webstederne ("webapps"), iii) tjenester, der er tilgængelige via mobilapplikationer ("mobilapps"), og iv) abonnementstjenester. Ved "tjenester" forstås webstederne, webapps, mobilapps og/eller abonnementstjenester. Tjenesterne er alle beregnet til brug sammen med vores hardwareprodukter ("produkter").

Oversigt og sammenhæng med andre aftaler

Disse vilkår for tjenesteydelser gælder for din adgang til og brug af tjenesterne og produkterne. Ved at bruge tjenesterne accepterer du at være bundet af disse vilkår. Hvis du ikke accepterer vilkårene for tjenesteydelserne, bør du ikke bruge tjenesterne eller produkterne. Disse vilkår forbliver gældende, så længe du fortsætter med at tilgå til eller bruge tjenesterne, eller indtil tjenesterne opsiges i overensstemmelse med bestemmelserne i disse vilkår.

Dit køb af produktet er endvidere underlagt betingelserne i den garanti, der følger med produktet ("garanti"), og kan være underlagt vores vilkår og betingelser for salg. Softwaren i produktet og mobilappen er licenseret og underlagt betingelserne for brug ("vilkår for brug af software"). Vi leverer, og du benytter tjenesterne underlagt vores fortrolighedserklæring. Alle yderligere retningslinjer er inkorporeret ved henvisning i disse vilkår, og ved at bruge tjenesterne og produkterne accepterer du disse.

Når du bruger tjenesterne eller produkterne, kan du også vælge at bruge tjenester, software eller produkter, der leveres af en tredjepart. Disse tredjepartstjenester og -produkter vil have separate regler og begrænsninger. Du garanterer at overholde disse vilkår, når du bruger tjenesterne og produkterne. Du anerkender, at du er ansvarlig for alle gebyrer, der opkræves af sådanne tredjeparter, herunder din internetudbyder eller udbyder af mobiltjenester, som stiller specifikke krav, der gør det muligt for dig at bruge tjenesterne.

Din konto

Brug af visse tjenester og produkter kræver, at du opretter en konto. Du accepterer, a) at afgive alle kontaktoplysninger og andre oplysninger, som vi anmoder om, korrekt og straks underrette os om enhver ændring af oplysningerne; b) at holde dine loginoplysninger til din konto og alle aktiviteter, der finder sted under din konto, fortrolige. Du accepterer omgående at underrette os om enhver formodet uautoriseret brug af din konto.

Du er ansvarlig for, at alle brugere af dit produkt og din konto overholder reglerne, uanset om de er autoriseret af dig eller ej. Du accepterer at gøre alle andre brugere af dit produkt og din konto opmærksomme på disse vilkår, og at de er underlagt disse vilkår.

Hvis du sælger eller overdrager dit produkt til en anden, ophører din ret til at bruge tjenesterne med det pågældende produkt automatisk. Den nye ejer vil ikke have ret til at bruge produktet eller tjenesterne med din konto og skal oprette en ny konto.

Adgang til tjenesterne og deres afbrydelse

Du modtager den ikke-overførbare, ikke-eksklusive ret (uden ret til underlicens) til adgang til og brug af tjenesterne, udelukkende til det tilladte formål.

Vi kan til enhver tid a) suspendere eller opsige dine rettigheder til adgang til eller brug af tjenesterne, eller b) opsige disse vilkår aftalt med dig, hvis vi i god tro mener, at du har brugt tjenesterne i strid med disse betingelser. Ved opsigelse af tjenesterne er du ikke længere autoriseret til at bruge eller opnå adgang til tjenesterne.

Dit produkt er i stand til at levere en række tjenester som hjælp til at administrere og vedligeholde produktet. Når produktet har forbindelse til vores netværk, kan det sende visse oplysninger, herunder aktivitets- og fejlkoder, til os. Vi bruger disse oplysninger til at levere disse tjenester til dig.

Vi forbeholder os retten til med eller uden yderligere varsel til enhver tid at ændre, suspendere eller afbryde tjenesterne eller dele deraf. Du accepterer, at vi ikke er ansvarlige over for dig eller nogen tredjepart for udøvelsen af den førnævnte ret.

Opdateringer eller ændringer af tjenester og produkter

Vi kan opdatere eller ændre tjenester, eller foretage visse forbedringer af produktet. Vi kan udføre dette eksternt uden at give dig yderligere besked. Opdateringer eller ændringer er underlagt betingelserne for brug af software.

Vi leverer de nødvendige opdateringer i den periode, du med rimelighed kan forvente, og i mindst to år efter dit køb af produktet. Vi kan opdatere produktsoftware og enhver tjeneste og kan gøre det på afstand uden at underrette dig. Hvis opdateringer på grund af en handling eller manglende handling fra din side ikke installeres inden for en rimelig tid, efter at vi har gjort dem tilgængelige, er vi ikke ansvarlige for enhver forringelse af tjenesterne som følge af denne fejl. Opdateringer eller ændringer er underlagt disse vilkår (eller en nyere version heraf).

Brugerindhold leveres af brugere, ikke af os. Vi støtter ikke udtalelser, anbefalinger eller råd udtrykt i brugerindhold. Da dette er en offentlig tilgængelig app, betyder deling af dit indhold, at det bliver offentligt. Når du deler dit indhold, er det også vores hensigt at bruge det til vores egne formål, herunder til kommercielle formål. Upload ikke brugerindhold, hvis du ikke accepterer dette.

Ejerskab og intellektuel ejendomsret

Vi er ejer eller licenstager af copyrights, varemærker, servicemærker og rettigheder til alt materiale og indhold, der vises på og fra tjenesterne. Du må ikke reproducere, ændre, skabe afledte værker fra, vise, indramme, udføre, udgive, distribuere, sprede, transmittere, udsende eller cirkulere dette materiale eller indhold til nogen tredjepart (herunder visning eller distribution af materialet ved hjælp af en tredjeparts hjemmeside) uden vores forudgående skriftlige samtykke, bortset fra at bruge tjenesterne til deres tilsigtede formål. Vi beholder alle rettigheder, som ikke på anden måde udtrykkeligt er givet i disse vilkår. Visse dele af uafhængig tredjepartskode, der er inkluderet i tjenesterne, er underlagt open source-licenser.

Hvis du indsender en kommentar, et forslag eller andet materiale ("feedback") til os i forbindelse med tjenesterne (med undtagelse af ulovligt indhold), tildeler du hermed alt ejerskab til og en sådan feedback til os og anerkender, at vi er berettigede at bruge og implementere en sådan feedback på enhver måde uden begrænsninger og uden nogen forpligtelse til fortrolighed, tildeling eller kompensation til dig, eller du vil give os en licens til at bruge sådan feedback uden nogen begrænsninger i det omfang, det foregående anses for ineffektivt.

Ansvarsfraskrivelser

Det er vores mål er at give dig en god oplevelse med tjenesterne. DU BØR DOG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, AT VI KUN KAN LEVERE TJENESTERNE "SOM DE ER" OG "SOM DE FOREFINDES", OG AT DU IKKE KAN STOLE PÅ TIDSLINJERNE ELLER NOGEN AF DE RESULTATER, SOM DU KAN OPNÅ FRA TJENESTERNE. Dette skyldes blandt andet, at tilgængeligheden af tjenesterne også er afhængig af omstændigheder som din computer, mobilenhed, kabler i hjemmet, wi-fi-netværk, internetudbyder og mobilenhedsudbyder, som er uden for vores indflydelse. Med hensyn til tjenesterne kan vi derfor ikke garantere tilgængelighed, oppetid, nøjagtighed af resultater, nøjagtighed af data, lagring af data, tilgængelighed i alle lande, pålidelighed af eventuelle resulterende meddelelser, noget specifikt besparelsesniveau eller andre økonomiske fordele.

Apparaternes sikkerhed i hjemmet: Du accepterer, at produkterne er beregnet til personlig brug og brug i hjemmet og ikke til kritisk eller livreddende brug. Vores produkter er ikke certificeret til nødhjælp. Meddelelser i mobilapps er udelukkende til informationsformål og er ikke en erstatning for et tredjepartsovervåget nødmeldingssystem. Vi sender ikke nødhjælpstjenester til dit hjem.

Nogle regeringer eller myndigheder kan kræve tilladelser eller registrering af brug af produkterne under visse omstændigheder. Du forstår og accepterer, at du alene er ansvarlig for at opnå og bevare sådanne licenser. Du forstår, at du og ikke os er ansvarlig for at overholde enhver gældende lovgivning vedrørende optagelse eller deling af video- eller lydindhold, der indeholder tredjeparts eller offentlige rum, herunder forpligtelser til at give forudgående underretning af involverede personer.

Køkkenapparater: Mobilappen kan beregne næringsværdierne af opskrifter. Disse næringsværdier er baseret på gennemsnitsværdierne som angivet af databaserne over fødevaresammensætning. Vi bruger den tyske database over fødesammensætning, "BLS - Bundes Lebensmittel Schlüssel". De beregnede næringsværdier kan afvige fra de faktiske næringsværdier, bl.a. som følge af variationer i ingrediensernes næringsværdier (forårsaget af modningsgrad, variation osv.). Ernærings- og sundhedsanprisninger: ernærings- og sundhedsanprisninger i mobilappen følger af Europa-Kommissionens forordning 1924/2006. Med hensyn til det daglige anbefalede indtag følger mobilappen FORORDNINGEN (EU) 1169/2011.

En varieret, afbalanceret og god kost er en vigtig del af en sund livsstil. En afbalanceret kost bør indeholde de rigtige mængder af de rigtige fødevarer, herunder kulhydrater, et højt fiberindhold, vand, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Du kan finde yderligere oplysninger om sund diæt og smoothies i vores artikler.

Luft: Luftkvalitetsdataene målt af produktet og vist gennem tjenesten er kun beregnet til at måle visse aspekter af luftkvaliteten i umiddelbar nærhed af sensoren, der måler en sådan luftkvalitet. Sådanne data er ikke pålidelige til noget formål og bør ikke bruges til at afgøre, om luften er sikker at indånde, eller om der findes giftstoffer i luften eller ej.

Ansvarsbegrænsning

I det uheldige tilfælde, at tjenesterne ikke virker, eller at noget indhold er gået tabt, beklager vi dybt. I det maksimale omfang loven tillader det, kan vi dog ikke påtage os noget ansvar for skader opstået som følge af din brug af tjenesterne. I DET OMFANG LOVEN TILLADER DET, ER VI IKKE ANSVARLIGE FOR BELØB, DER OVERSKRIDER GEBYRERNE BETALT I FORBINDELSE MED TJENESTERNE.

Du accepterer at holde os skadesløs i forbindelse med alle krav fra enhver tredjepart, der er rejst mod os eller vores tilknyttede selskaber, som følge af din eller dine autoriserede brugeres ulovlige eller uberettigede brug af tjenesterne og produkterne. Vi forbeholder os retten til at forsvare os mod sådanne krav, og du accepterer at samarbejde med vores forsvar.

Gældende lov

Disse brugsbetingelser skal fortolkes og reguleres af love og domstole i Nederlandene, uden hensyntagen til lovkonflikter.